Skiferie eller bondegårdsferie?

Skiferie eller bondegårdsferie?

Uge 7 er meget kendt for at man tager på skiferie. Men for mit vedkommende, har jeg aldrig prøvet at stå på ski. Så skiferie for mig, er aldrig noget som har fundet sted. Men derimod bondegårdsferie, er hvad jeg normalt bruger min ferie i uge 7 på.

Jeg har i forrige uge været i Kolding, for at passe familien Ravnsbo’s fine bondegård. Her har jeg haft tjansen af at passe 10 skønne heste, hvor de 6 af dem skulle rides. Resten er opstaldningsheste. Derudover var der også 2 hunde, 2 marsvin samt en masse katte, som også skulle passes.

Ugens forløb, har foregået således, at vækkeuret ringede kl ca. 7 hvor hestene skulle fodres. Imens de spiste morgenmad, gjorde jeg det også. Kl 8 skulle de første heste på fold. Imens første hold var på fold, fik jeg redet en hest eller to. Og derefter skulle næste hold heste på fold. Sådan forløb dagen nogenlunde. Da kl. blev ca. 12 skulle de kære dyr have frokost. Imens hestene fik sig kæmpet gennem frokosten, fik jeg ordnet en masse bokse. Herefter var det bare igang med at ride de næste heste. Og WOW jeg elsker det. Elsker at skulle have med hestene at gøre hele dagen! Da kl. blev 16 fik de sig en lille snack, så de havde lidt at hygge sig med, mens jeg fik ordnet en masse forskellige ting. Kl 18 var det aftensmadstid. Og på dette tidspunkt var jeg mere eller mindre blevet færdig med at ride alle hestene. Så var der kun boksene, udstyret osv der skulle ordnes færdigt. Kl 22.30 var der natmad, og tid til at komme ind i seng. For skulle jo være frisk til næste dag, hvor det samme stod på programmet!

Besøg af vennerne!

Om onsdagen fik jeg besøg af to meget gode veninder. Ikke hesteveninder, men veninder fra folkeskolen. Vi har os en lille madklub. Her forsøger vi så vidt muligt at mødes en gang om måneden, og spiser mad sammen. Det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket, hygget og ikke mindst sagt på gensyn til Julia, som skulle rejse i 3 måneder.

       

Om torsdagen på Valentines Day, fik jeg besøg af min gode rideveninde Henriette fra Sønderjylland. For hvorfor skulle man gide at være alene på sådan en dag? hahha. Vi fik hygget os med hestene, ridningen osv. Da hestene var mere eller mindre færdige med at blive redet og ordnet, fik vi hygget os med slik osv indenfor. Vi fik faktisk også taget noget video af Sazan 🙂 Var det noget du kunne tænke dig at se?

Om fredagen fik jeg også besøg. Her fik jeg besøg af en af opstalderne Cecilie. Vi fik også hygget om hestene, hundene osv. Denne aften fik vi også besøg af en af mine brødre. Han skulle lige hjælpe med at få kørt noget wrap ind til hestene. Det går ikke at de skal sulte haha. Vi endte med at spise aftensmad sammen.

Lørdag og sidste dag på bondegården stod på at få vasket alle hestene, pudset alt udstyret og få ryddet op. Hestene, udstyret og stalden skulle gerne se godt ud til familien kom hjem fra Abu Dhabi.

Det har været en fantastisk uge for mig.