Kan man tillade sig, at tage æren for det hele?

Jeg sidder her i mine egne tanker, og tænker tilbage på min gamle kæreste hest, Drogba. Hesten eller min gamle bedsteven, som jeg gennem 5 år fik redet fra rå til MA hest. Jordens dejligste!

Jeg fik nyheden i sidste uge, at Drogba skal gå sit første internationale stævne i Wellington i løbet af marts måned! WOW HVOR FEDT ER DET IKKE LIGE? Jeg er pære stolt. Stolt over at hans nye ejer Monica er nået så langt med ham. At de elsker hinanden. Men også, at de sammen kan præstere! Jeg er ovenud lykkelig på deres vegne!

Det kan godt være jeg er stolt, over hvor langt Drogba er nået. Men i et samfund som Danmark, hvor det ikke er helt acceptabelt at blære sig, eller blot ytre sig om sine talenter, gjorde det mig faktisk i tvivl! For jo, det kan godt være, at det er mig som har fået Drogba til at fungere. Det kan også godt være, at var det mig foruden, var Drogba aldrig nået så langt som han er i dag. Men det kan også godt være, at hvis ikke jeg havde den opbakning som jeg gennem hele livet har haft, at den hest aldrig var kommet til Mexico. Men er det okay, at tage æren for hans udvikling? Er det okay at tage æren for, at han nu skal debutere i lille tur til internationalt stævne i Wellington. Men ikke mindst, er det okay at være stolt og ytre sig med det? For det er netop, hvad jeg tænker lige nu!

Jeg er paveestolt! Og jeg vil alligevel i et samfund som dette, ytre mig om, at jeg har en lille del i hans sejr! For hvis ikke, jeg havde kæmpet igennem de sidste 5 år. Var det ikke sikkert at han i samarbejde med Monica på knap 4 måneder, vil kunne debutere i lille tur. Så lidt af æren vil jeg gerne være en del af!

Nu bliver der bare tjekket op på flybilletter. For at se om det er muligt, at komme over og se ham gå! For jeg savner ham! Rigtig meget!

Jeg ville blot fortælle, at det er okay at være stolt. Det er okay, at tage noget af æren på ens skuldre. Men ikke mindst, at det er okay, at tage æren for noget og fortælle folket at man er stolt over det. 🙂