Husker du at hverdagen skal være en leg?

Husker du at hverdagen skal være en leg?

23. januar 2019 Af Anne-Sofie Kystol Knudsen

Nogle gange kan det være svært, at komme sig over et dårligt resultat til weekendens stævne. Nogle gange kan det være svært at få tankerne på andre veje, når dette sker. Men skal man virkelig kun blive draget af weekendens resultater? For mit vedkommende, nej!

Bør vi lære af vores fejl?

Det er altid fedt, at komme ud i byen og vise sig frem. Men det er knap så fedt, når det ikke går som planlagt… For ikke at glemme. Vi skal og bør lære af vores fejl. Det betyder jo blot, at vi har noget ekstra at arbejde med i den daglige træning.

Jeg synes, at der er rigtig mange ryttere, som glemmer, at det er hverdagen som skal drive os. Drive os til at fortsætte med at gå til ridning. Drive os til, at komme ud i stalden i alt slags vejr. Drive os til at stå tidligt op i hverdagen, for at ordne hestene. Men ikke mindst drive os til, at blive bedre!

For er det ikke hverdagen der skal være sjov? Jo, bestemt! Det betyder ikke, at man ikke skal være seriøs i sin træning. Det betyder ikke, at ikke skal stå tidligt op. Men det betyder, at man skal tænke over, hvad det er der gør ridningen sjov. For mit vedkommende, er det at omgåes hestene. At se dem udvikle sig. At se dem hygge sig på folden. At se dem trives i stalden i dårligt vejr. Men ikke mindst at opleve en helt masse med dem i hverdagen. Og det er der mange måder at gøre det på. Det kan være med en tur i skoven. En skridttur ud i byen (for mit vedkommende). En longedag. En dag hvor der bare hygges, strigles og nusses. Men også en dag, hvor man virkelig giver den gas på den lukkede bane.

Handler det kun om weekendens resultat? 

For jeg er sikker på, at for at nå ens mål, ens drømme og ikke mindst opfylde ens forventninger til hvad man vil opnå. Skal man huske alt det som ligger ved siden af konkurrencebanen. For hvis ikke din hest er glad i de omgivelser den befinder sig i. Kan den selvfølgelig heller ikke præstere. For det er de færreste heste, som synes det er det fedeste at skulle gå til seriøs ridning 7 gange om ugen.

Derfor synes jeg, at man skal huske på, at det er hverdagen som skal være en leg. For hvis hverdagen er en leg, vil weekendens opture/nedture også blive en leg. For så er der endnu mere at fokusere på i den daglige “hverdagsleg”.

Så husk alle sammen, at mærke efter. Er det hverdagen som er en leg. Eller er det kun en leg på stævnepladserne?