Blod på tanden

Blod på tanden

Weekenden stod i sælgernes tegn! Salg af diverse produkter, udstyr, mærker osv. Jeg var nemlig til messe på Bogense. Ikke en helt almindelig messe, for mit vedkommende. Men lærerigt, spændende og sjovt var det ihvertfald!

Fredag:

Da klokken blev 13.20, satte jeg snuden mod det store Fyn, eller rettere Bogense. En rigtig havneby! Super smuk, gammeldags havneby. Her skulle jeg tilbringe de næste par dage i selskab med de skønneste mennesker. Fredagen stod mere eller mindre på opsætningen af standen, for Horseline. Når man er til messe, er der rigtig mange finesser som skal være på plads, for at det hele går op i en højere enhed. Men bare rolig, standen blev smuk som aldrig før! Jeg var omgivet af mennesker, som var super spændende. Mennesker som har en fantastisk interesse indenfor ridesporten. Mennesker som ønsker at dele ud af deres erfaring og viden. Det elsker jeg!

Men da standen var sat op, tog vi tilbage til Bogense Hotel, hvor vi skulle overnatte. Her var der blevet bestilt bord til kl 19.30! Voldsom lækker aftensmad! Mæt, det blev jeg ihvertfald!! Men trætte det var vi også! Så forholdsvist tidligt i seng, kom jeg. For messen var kun lidt begyndt!

Lørdag:

Vækkeuret ringede kl 6.20, og badet kaldte. Jeg var spændt på hvad dagen skulle bringe. For jeg var lige pludselig på ret bar bund… Ikke fordi jeg aldrig har stået på udstilling før. For det har jeg nærmest hele mit liv. Men jeg har kun prøvet at sælge direkte til slutforbrugeren. Og det var ikke det jeg skulle på denne messe. Her skulle jeg nemlig sælge til mellemhandlerne, altså butikkerne, som forhandler rideudstyret. Og jeg må ærligt indrømme, det er ikke det samme. Det er slet ikke det samme! Men efter nogle forskellige produktvejledninger, var jeg så klar på opgaven!

De første kunder kom, var interesseret og de næste trådte ind på standen. Sådan kørte hele dagen mere eller mindre. Hvilket også betød, at dagen gik hurtigere end aldrig før. Men når tiden flyver afsted, ved man at det er fordi man er i godt selskab, hygger men ikke mindst har det sjovt. Det var ihvertfald hvad jeg kunne stå inde for!

Kl 18 sluttede messen, hvilket betød at størstedelen lige skulle hjem i bad og skifte tøj, inden festmiddagen stod for døren kl 19.30. Her var der nemlig lagt op til fest! Jeg tog derud kl 19, for at stå i døren og sige pænt goddag og velkommen til deltagerne af arrangementet. Lækkert mad ud over det sædvanlige, var hvad vi blev udsat for! Madglade mig, klagede bestemt ikke!! Men da kl blev ca. 24, tog jeg bilen sammen med en chef fra Euro Star hjem, fordi vi var trætte. Vi skulle jo være klar til den sidste dag!

Søndag:

Sidste dag for denne gang! Lad mig bare sige det sådan. Jeg var møg træt, da mit vækkeur ringede søndag morgen! Men samtidigt var jeg mere end nogensinde før klar på opgaven! Nu havde jeg fået en del blod på tanden efter gårddagens salg, at jeg var så klar på at få solgt så meget som muligt!!!

Det ene salg efter det andet kom i hus, og alle var glade! Tiden fløj afsted, og pludselig var kl 16, hvor dette års messe på Bogense sluttede. Eller rettere tiden, hvor der skulle pakkes ned igen efter 2 fede, spændende og lærerige dage! Det betød dog også, at vi ikke kunne følge VM i håndbold live, men over radioen! For efter et par timers pakken ned, var kursen sat mod Jylland igen! Det betød dog også, at der blev heppet sååååå meget på Danmark i bilen på vej hjem. Og det virkede helt bestemt også!

Jeg vil blot sige, at jeg har haft en helt fantastisk weekend, som stod i hestens tegn! Derudover vil jeg blot sige, grib chancen hvis du får tilbuddet om at komme på messe. Du får så meget erfaring men ikke mindst nye spændende kontakter!